Firmaudflugt

Hverdag, rutiner og den daglige trummerum på en arbejdsplads har mange fordele, men der skal forandringer, overraskelser og lidt uforudsigelighed til fra tid til anden, hvis ro og rutiner ikke skal blive til stilstand og sågar tilbagegang. Vildskab, kreativitet og et opgør med vaner og tankemønstre er lige netop dét, et godt firma-event kan tilbyde. Endda i trygge rammer, så du ikke risikerer at skylle barnet ud med badevandet, når bølgerne går højt.

Et godt firmaarrangement nedbryder barrierer mellem afdelinger, fagligheder og ledelseslag, og en god firmaudflugt skulle gerne give dine medarbejdere noget at tænke over, noget at tale om og noget at mindes med et smil.

God planlægning giver bedre udbytte

Det kan svare sig at være skarp, når firmaudflugten skal planlægges, så du er sikker på, I får, hvad I kom efter – uanset om det være sig ny viden, et stærkere fællesskab eller bare et godt grin. Læg jer fast på det ønskede udbytte, og brug det som pejlemærke i resten af processen, uanset om udflugten skal ses som arbejde, belønning eller begge dele.

Der er dog nogle elementer i din firmaudflugt, du altid bør overveje grundigt i planlægningsfasen.

Aktiviteter er en vigtig del af dagen, og du bør finde ud af, hvad målet skal være med aktiviteterne. Skal det bare være sjov og spas, eller er sigtet at gøre op med silotænkning eller strømline samarbejdet i afdelingerne? Det er afgørende, når du finder ud af, om dagen skal byde på leg, teambuilding eller måske begge dele.

Konkurrencer er et sjovt element, der nok skal få folk til at interagere på kryds og tværs. Det er dog ikke uden risici, når der går konkurrencer i den, for konkurrencementalitet er ikke noget, der er ligeligt fordelt. Det er nemlig ikke godt for den gode stemning, hvis den en mindre andel går så meget op i konkurrencerne, at resten står af.

Overraskelser er et sjovt element i dagen, og det gør det mere spændende for deltagerne, når de ikke ved, hvad der kommer til at ske. Det kan dog ske på bekostning af nogles komfortzoner, ligesom du kan risikere at stå med eksempelvis helbredsudfordringer eller andet, du ikke vidste ville opstå.

Vejret er altid en joker her på vores breddegrader, og du bør altid overveje, hvordan du kan få en praktisk nødløsning, hvis vejret ikke arter sig til din udendørs agenda.

Kobl af, og kom hinanden ved i naturskønne omgivelser

Vi mener, helt ydmygt, at vi tilbyder nogle af landets bedste firmaaktiviteter, når I trænger til at ryste posen. Vi tilbyder dagsmøder, fester og frokoster, teambuilding og sågar en firmatur med overnatning, hvis det er dét, I er på udkig efter.

Kursuscenter Knudshoved ligger i enestående omgivelser på Østfyn. Storebælt, fredet natur og fuglereservater, gamle stationsbygninger og et uforstyrret kig til broen og Sprogø er nogle af de ting, der er med til at skabe en god dag på Knudshoved. Læg dertil god mad, venlig betjening og et væld af spændende aktiviteter, og du får efterhånden ingredienserne til en uforglemmelig firmaudflugt.

Vores køkken er ambitiøst, vores kokke er håndværkere med kærlighed til faget, og vores råvarer er gode og friske, så vi lover, at forplejningen altid er fremragende. Vi har også mulighed for at kunne tilbyde en storstilet firmafest med musik og bar, hvis I ønsker at slutte dagen af med manér.