Hold en anderledes og utraditionel konfirmation

Konfirmationer er en stor dag for konfirmanden og dennes forældre, men konfirmationer lider ofte under, at fasten er fastlagt af kirkelige hensyn. Det kan nemlig være tungt at trække sig op til tre retter og tør vin, når klokken slår 13 søndag eftermiddag, og mandag morgen truer i horisonten. Der er heldigvis masser af måder, hvorpå festen kan få en energiindsprøjtning, og en utraditionel konfirmation behøver ikke gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod er den gode, anderledes konfirmation én, som hverken konfirmand eller gæster glemmer foreløbigt.

Her er fire gode råd, der kan give festen lidt tempo og få dagen til at skille sig ud fra suppe, steg og is-festerne.

Brug kroppen. Få gang i nogle lege og aktiviteter, der sætter gang i både blodomløb og lattermuskler. Lej nogle sumo-dragter, arrangér lege for de mindste, og find på noget, der kan aktivere jer i løbet af dagen. Og lad det endelig være i konfirmandens ånd – så må gæsterne komme i anden række.

Brug maden aktivt. Lad maden være med til at sætte tempoet, om så det bare drejer sig om at servere den på buffet eller servere noget, gæsterne selv skal samle eller sammensætte. Og lad igen konfirmanden komme til orde. Gæsterne burde godt kunne leve med et absurd madønske, hvis det udtrykker konfirmandens valg og væsen.

Undgå følelsen af søndag eftermiddag. Er I selv herre over dagen, eller er I så heldige, at den falder på en fredag, er I allerede foran på point, for her er mandag morgen på behagelig afstand. Det betyder også, at I potentielt har flere timer at gøre godt med. Eftermiddagen kan bruges på leg og aktiviteter, der afspejler konfirmanden, men aftenen så kan byde på god mad i mere eller mindre formelle rammer. Kan I ikke styre uden om søndag eftermiddag, kan I arbejde med at hæve energiniveauet. Byd velkommen med musik, tag forretten stående eller andet, der kan hæve spændingskurven lidt. Og tag det endelig ikke personligt, hvis folk går tidligt. Mange har langt hjem, om mandag morgen er ikke sådan at bide skeer med.

Styr udenom de tunge taler. Det er svært at holde en god tale, men det afholder ikke de fleste fra at gøre et forsøg, og derfor går mange konfirmationer med ørkesløse fortællinger, som ingen rigtigt gider at høre på. Det er synd for alle parter, og det er heldigvis ved at blive mere udbredt at frabede sig taler. En god idé er til gengæld at skrive i invitationen, at de gæster, der gerne ville holde tale, kan skrive et brev i stedet. Her er plads til større følelser, og det er noget, konfirmanden kan gemme og mindes senere i livet – mens de færreste voksne i dag kan huske talerne fra deres egen konfirmation. Omvendt kan I også bare give los, omfavne traditionerne, og gøre jeres egne taler så gode og sjove som overhovedet muligt.

Vi tilbyder enestående omgivelser til konfirmationen, fleksibilitet med maden, sjove rammer og oceaner af erfaring med at holde uforglemmelige fester. Kontakt os, hvis du vil høre mere.