Fødselsdagsfest

Fødselsdagsfest

Hold din næste fødselsdagsfest på Kursuscenter Knudshoved, og få en uforglemmelig dag for både dig og dine gæster. På Kursuscenter Knudshoved er både naturen og stedets historie med til bords, og det gør slet ikke noget, for vi tilbyder hyggelige lokaler i helt enestående rammer langs Storebælts strande.

Hvis årstiderne tillader det, kan vi også trække ud på vores store terrasse, hvor omgivelserne for alvor kommer til deres ret, ligesom vi også uden problemer kan tilbyde telt i vores hyggelige gård.

Slip tøjlerne, og nyd festen

En fødselsdagsfest er en dejlig begivenhed. God mad, glade gæster og masser af positiv opmærksomhed til fødselaren – eller fødselarerne. Desværre kræver den gode fest masser af hårdt arbejde, og dagen går hurtigt med forskellige opgaver frem for godt værtskab. Når du holder din fest hos os, kan du roligt koncentrere dig om at være en god vært og glad fødselar.

Når vi holder din fest, tager vi ansvaret for dine gæsters velvære meget alvorligt. Vi timer og tilrettelægger dagen efter dine ønsker og din køreplan, og når planen først er lagt, skal du ikke tænke på flere praktiske overvejelser.

Vi tilbyder lækker mad og mulighed for overnatning

Maden er en vigtig del ingrediens i den gode fest, og vi finder frem til en passende menu i samarbejde med dig. Vi tilbyder både buffet og bordservering, og du kan få lige så mange eller få retter, du har lyst til. Køkkenet er ambitiøst, kokkene er dygtige, og råvarerne er gode og friske, så maden er velsmagende.

I spiser i den hyggelige restaurant, med mindre I foretrækker andet, og så trækker I efterfølgende ind i de tilstødende gemakker, hvor festen fortsætter. Vi tilbyder natmad, hvis gæsterne bliver brødflove ud på de små timer, men det aftaler vi naturligvis på forhånd.

Vi har også flere muligheder, hvad angår drikkevarer, barbetjening og musik, og du bestemmer, hvor våd eller tørlagt festen skal være. Bliver fødselsdagsfesten våd og vedvarende, kan vi tilbyde dine gæster billig overnatning på stedet. Så har I også mulighed for at tage afsked og takke hinanden for en festlig aften over en hyggelig morgenmad.

Vi ligger midt i landet

Vi ligger på Knudshoved lige syd for Nyborg. Her ligger vi, som tidligere nævnt, utroligt naturskønt. Her er de nærmeste naboer naturreservater og det bølgende bælt, og I får et uforstyrret kig til Storebæltsbroen. Ikke alene ligger vi skønt, vi ligger også praktisk – lige her midt i landet. Får du gæster fra Øst og Vest er det oplagt at mødes her på halvvejen.

Vi ligger praktisk i forhold til togstationen i Nyborg, ligesom vi naturligvis tilbyder gratis parkering lige ved døren.

Du kan se nogle eksempler på tilbud til fester her, hvis du trænger til inspiration. Vi kan holde fødselsdagsfester med 40-100 deltagere, og vi er mere end lydhør, hvis du har andre ønsker eller spørgsmål. Kontakt os, og lad os gå i gang med de gode minder. Vi glæder os til at give dig og dine gæster en dag, I aldrig glemmer.